LMC’s aktiviteter bliver vurderet regelmæssigt af et internationalt forskerhold (IAB). Seneste evaluering fandt sted i oktober 2008, og et sammendrag af evalueringen kan læses her - bilag findes her.
Hovedkonklusionen af 2008-evalueringen er, at dansk fødevarerelateret forskning gennem de seneste 15 år har udviklet sig fra et stort antal adskilte, små forskergrupper til nu at være en enhed med distinkte kvaliteter i verdensklasse, som har tilegnet sig stor synlighed i europæisk og global fødevareforskning. IAB var generelt imponeret over forskningsniveauet i de 31 evaluerede grupper. LMC udgør ifølge IAB en enestående struktur inden for hvilken der er stærke tværfaglige forbindelser, som danner basis for godt samarbejde grupperne imellem. LMC-strukturen er også en kommunikations-platform med stort potentiale for at påvirke den strategiske forsknings-dagsorden i politisk og samfundsmæssig henseende.
Resultatet af evaluering i juni 2005 ses her. I 2005 blev 21 forskergrupper evalueret.
I 2002 fik LMC foretaget en sammenligning af forskningspubliceringen i LMC sammenlignet med hhv. 21 danske forskningsinstitutioner: ”Analyse af forskningspubliceringen på LMC”, 21. februar 2002 og 3 udenlandske fødevareforskningsinstitutioner: ”Analyse af forskningspubliceringen på LMC, Wageningen, Reading, INRA”, 18. september 2002”. I begge undersøgelser ligger LMC pænt både hvad angår publikationer og citationer. Begge parametre har været stigende siden.
I 2005 blev Professor Leif Skibsted ved Institut for Fødevarevidenskab, LIFE-KU kåret som den mest citerede forsker i Danmark inden for landbrugs- og fødevareforskning i perioden 1990-2004.