Workshoppen arrangeres af Society for Mycotoxin Research i samarbejde med DTU Systembiologi, og den er åben for alle, der er interesserede i mycotoxiner.
Workshoppen dækker alle aspekter af mycotoxiner og andre svampeafledte metabolitter herunder afdækning af kemiske strukturer, toxicitet, forekomst i fødevarer og foder, identifikation samt kemisk taxonomi af de producerende svampe.
Læs mere om workshoppen på hjemmesiden, hvor der også findes oplysninger om tilmelding og frister for indsendelse af abstracts.