3. marts 2006, Ingeniøren
Den 15. og 16. marts afholder Levnedsmiddelcentret LMC sin årlige kongres - denne gang om nutrigenomics. Forskningsfeltet nutrigenomics handler om forståelse af kostens ernæringsmæssige mekanismer og giver mulighed for at skabe forebyggelse og sundhed gennem kost. Området erhøjt prioriteret blandt virksomheder og forskere verden over, og på kongressen vil nogle af verdens førende forskere på området give deres bud på perspektiverne i nutrigenomics. I rækken af talere er blandt andre dr. Ben van Ommen, der leder det europæiske nutrigenomics netværk Nugo, professor Wim Saris, der udnævnes som Europas førende forsker på feltet, professor J. Bruce German, der er blandt USA's førende på området og Jan Maat fra Unilever i Holland, som har stået bag etableringen af den europæiske platform for teknologi og sundhed Food for Life.