12. januar 2006, Børsen FødevareSundhed
Af Lars Ove Dragsted, forskningsprofessor, Danmarks Fødevareforskning
Bjørn Richelsen udtaler 5/1-2006 til Børsen, at der er behov for mere forskning i de sundhedsmæssige virkninger af de basale fødevarer, og peger på, at medicinsk forskning og forskning i nutrigenomics og funktionelle fødevarer er lettere at skaffe bevillinger til. Som formand for Levnedsmiddelcentrets forskningsplatform for nutrigenomics vil jeg gerne understrege to forhold. Det er fuldstændig rigtigt, at der mangler god forskning i de sundhedsmæssige virkninger af basale fødevarer, og at vi får en bedre forståelse af, hvorfor og hvordan de påvirker vores sundhed. Det er netop her, at forskningen i nutrigenomics har sin styrke. Det er det redskab, der har manglet indtil nu, og hvis vi ikke tager det i brug, kommer vi ikke videre. Nutrigenomics er et sæt af nye redskaber, der kan anvendes til at undersøge, hvordan fødevarer virker i kroppen, og hvordan de påvirker forebyggelsen af ernæringsrelateret sygdom. Den har især betydning for udviklingen af bedre markører for sundhed, så vi kan få mere ud af de store og dyre (interventions) undersøgelser med kostændringer. Hvis man forestiller sig, at kosten i barndommen eller ungdommen får betydning for sundheden senere i livet, er det jo knap nok muligt at forestille sig, at man kan gennemføre interventionsundersøgelser gennem det meste af forsøgspersonernes livstid? Vi må derfor have en øget forståelse af, hvad maden gør i kroppen, og hvad det betyder på sigt, så vi får bedre metoder til at skelne mellem sunde og mindre sunde virkninger af maden. Det er præcis det, vi forventer, at nutrigenomics metoderne kan give os, og ja, så får vi også den viden, der giver mulighed for at udvikle sundere (funktionelle) fødevarer. Det er vel ok?
Kræver økonomi
Forskningen i nutrigenomics kræver betydelige investeringer i apparatur og infrastruktur, bl.a. fordi den har en mere holistisk tilgang til de kolossale datamængder, man med moderne forskningsteknikker kan få ud fra undersøgelser og forsøg. Og her kommer vi til mit andet punkt: Der har bestemt ikke været nogen synderlig vilje til at indse dette behov fra forskningspolitisk hold i Danmark, og der er derfor overhovedet ikke tilflydt området bevillinger endnu herhjemme, sådan som Bjørn Richelsen giver udtryk for i sit indlæg. I de lande, vi konkurrerer med, er de godt i gang for længst, så dette er endnu en sørgelig konsekvens af de slappe forskningsbevillinger på ernæringsområdet her i landet. Så jeg kan ikke være uenig i, at vi mangler viden om sundhedsmæssige virkninger af basisfødevarer, men hvis ikke vi skal ud i at lave forsøg med livslange kostændringer, må vi udvikle bedre metoder til at påvise sundhedsmæssige virkninger efter kortere tids interventionsundersøgelser. Så lad os være enige om, at der i den grad mangler midler til forskning i de sundhedsmæssige virkninger af maden, især til biomarkørudvikling med nutrigenomics og til deres anvendelse i interventionsundersøgelser, men lad os endelig ikke bides, bare fordi krybben med forsknings-midler til området er larmende tom.
