LMC, KU
Bülowsvej 15
1870 Frederiksberg C
Tlf. 3533 3228
Fax 3533 3210

LMC, DTU
Søltofts Plads
Bygning 227
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 4525 5513
Fax 4588 4922

Email: info(at)lmc.dk

Splittet forskning kan skade konkurrenceevne

22. juni 2006, Børsen FødevareSundhed

 

Af Espen Bull

 

Dansk fødevareforskning bliver ikke samlet ét sted med regeringens udspil til universitetsreform, men kommer til at høre under hele tre universiteter. Det vækker undren i forskerverdenen

 

Det vil være skadeligt for dansk konkurrenceevne og vores nuværende posi-tion i forskningen, hvis regeringens universitetsreform fører til, at fødevare- og ernæringsforskningen splittes op på tre universiteter. Det mener Lisbeth Munksgaard, direktør for Levnedsmiddelcentret (LMC).

 

Hun ville gerne have været overflødiggjort ved den universitetsreform, der er fremlagt af videnskabsminister Helge Sander (V), men nu ser det ud til, at centrets koordinerende rolle som paraplyorganisation er mere vigtig end

nogensinde.

 

For LMC’s partnere er efter planen delt på tre universiteter – København, Århus og DTU i Lyngby. »Jeg rejser rundt i Europa og fortæller, at vi i LMC har

samlet alle institutioner inden for fødevareforskning under én hat, og det er de vældig imponerede af. Derfor vil jeg tilskynde til, at man også på overordnet niveau samler kræfterne på fødevareområdet, « siger Lisbeth Munksgaard.

 

Læg hovedet i blød

Hun erklærer sig meget tilfreds med Helge Sanders opfordring til, at besty-relserne for universiteterne lægger hovederne i blød en ekstra gang og over-vejer en mere samlet løsning for fødevareforskningen.

 

Nogle opfatter det som en fordel, at intet universitet har monopol på fødevare- og ernæringsforskning, og man derfor kan konkurrere indbyrdes?

 

»Det er Danmark alt for lille til. Vi skal ikke splitte landet i to lejre af en eller anden form for lokalpatriotisk velvilje, for så ødelægger vi fødevareforsk-ningen,« siger Lisbeth Munksgaard.

 

Hun mener, at konkurrencen står i forhold til udlandet, og det i virkeligheden gælder om at lave forskningsalliancer, hvor Europa står samlet over for andre kontinenter.

 

Læs hele artiklen (kræver login) ...

 

 

 

Opdateret: 29.06.2006

Ansvarlig: Henriette Hansen