22. september 2005, Børsen FødevareSundhed
80 topfolk inden for fødevaresektoren kræver forbrugeradfærd opgraderet som forskningsområde
Forbrugeren skal med helt frem i forreste række i fremtidens forskning i sunde fødevarer. Det var det klare budskab, som 80 absolutte topfolk fra organisatio-ner, virksomheder og forskningsinstitutioner i denne uge gav til fødevaremini-ster Hans Chr. Schmidt (V) og familie- og forbrugerminister Lars Barfod (K).
Anledningen var, at Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning havde samlet de 80 topfolk på Kursuscentret Vilvorde i Charlottenlund for på én dag at komme med tre henstillinger til regeringen om, hvad den bør satse på, når det handler om forskning på fødevareområdet.
Efter en formiddag med teoretiske indlæg fra eksperter blev de 80 indbudte inddelt i otte arbejdsgrupper, som hver især skulle fremlægge sine tre vigtigste bud på fremtidens fødevareforskning ud fra forskellige temaer som sundhed, ernæring og livsstil, fremtidens forbruger, Danmark i den internationale forskning, miljømæssig og etiskforsvarlig fødevareproduktion, højmoderne fødevareproduktion, fødevaresikkerhed, landbrugets og fiskeriets fremtidige rolle og fødevareerhvervets internationalisering.
Opgradering
Samtlige grupper havde som kernepunkt, at der skal forskes meget mere i, hvordan forbrugerne opfører sig.
»Vi må vide noget mere om, hvorfor der er så stor forskel på, hvad vi rent faktisk ved om sundhed, og hvad vi gør, når det handler om fødevarer. Vi skal simpelthen have opgraderet og konsolideret vores viden om fødevarer og sundhed. Og i den forbindelse er det vigtigt at fokusere på, at vi er forskellige og dermed har forskellige behov,« fastslog Gitte Gross, fødevarepolitisk med-arbejder i Forbrugerrådet.
Leo Larsen, formand for Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning:
»Det er oplagt, at forbrugeren skal helt frem og fuldt ud sidestilles med al anden forskning på fødevareområdet. Vi har alt for ofte klistret forbrugeradfærd på for sent i vores forskning, og det svækker troværdigheden,« understregede Leo Larsen.
Et andet fremtrædende punkt, som de 80 topfolk var enige om i deres udmel-ding til regeringen, er, at der skal arbejdes på at modvirke den teknologi-forskrækkelse, som nogle forbrugere har over for ny teknologi på fødevareom-rådet. Og i den proces handler det i høj grad om, at forskere og virksomheder bliver bedre til at formidle deres forskning helt ud til forbrugerne.
»Det er vigtigt, at vi formår at få forbrugerne til at forstå, at den nye fødevare-teknologi ikke modarbejder vore interesser som forbrugere, men derimod gør tilværelsen både sjovere, bedre og lettere. Den nye teknologi skal bruges på forbedringer, og det er en helt anden måde at anskue højteknologi på, end vi er vant til,« sagde forskningschef Lene Lange , NovoZymes.
Et andet markant udspil til regeringen er, at der skal etableres et globalt, dansk tværfagligt videnscenter om fødevarer. Og i den forbindelse blev det klart understreget, at det skal være et center med globalt forbrugersigte, fordi globaliseringen for længst har gjort sin entre på fødevarefronten.
Tænk globalt
»Det er vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på den danske forbruger, men får det globale aspekt med. Hvordan kommer den globale fødevare-efterspørgsel f.eks. til at se ud, når de fattige lande bliver rige,« pointerede direktør Søren E. Frandsen, Fødevareøkonomisk Institut.
Direktør for Levnedsmiddelcentret (LMC) Lisbeth Munksgaard var godt tilfreds med dagens forløb.
»Det var godt at opleve, at der var så meget fælles fodslag i forhold til, hvad det allervigtigste er på fødevareområdet,« siger hun.
Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning skal i den nærmeste fremtid præsentere de konkrete forslag for de to relevante ministre, nemlig Hans Chr. Schmidt og Lars Barfod.
