15. september 2005, Børsen FødevareSundhed
Landbohøjskolen står i spidsen for EU's hidtil største forsknings-projekt i fedme. Som en del af forsøget vil nogle familier få udleveret gratis mad netop for at kontrollere kosten.
Europas hidtil største forskningsprojekt i forebyggelse og behandling af fedme skydes i dag i gang på et pressemøde på den Kgl. Veterinær- og Landbohøj-skole (KVL). Den danske forsknings- og uddannelsesinstitution skal sammen med Institut for Sygdomsforebyggelse i H:S stå for den største del af projektet, der har 29 partnere fra 14 lande. Med den fremtrædende rolle markerer Danmark sig endnu en gang som ledende inden for fedme- og ernærings-forskning.
EU Kommissionen støtter Diogenes, eller Diet Obesity and Genes som projektet hedder, med 14,5 million euro. Hertil kommer 5,6 millioner euro, som primært kommer fra den europæiske fødevareindustri, hvor sværvægtere som Nestlé og Unilever er nævnt som partnere.
Femårigt projekt
Formålet med Diogenes er at undersøge, hvordan ernæring, gener, psykologi og fysiologi har betydning for svært overvægtige voksne og børns evne til at tabe sig - og holde vægten nede. I alt indgår 146.000 normal, overvægtige og fede europæere i det femårige projekt.
»Det er et gennembrud for ernæringsforskningen, at EU giver os mulighed for at gennemføre et så stort projekt til at besvare de store spørgsmål om, hvilken kost der er den optimale til at forebygge vægtøgning og fedme,« siger pro-fessor Arne Astrup, KVL, som skal lede den største af fem delundersøgelser i Diogenes.
Undersøgelsen skal afsløre, hvad madens indhold af protein og forskellige former for kulhydrater betyder for overvægtiges resultater med at tabe sig.
Protein-kure som den amerikanske Atkins-diæt har fået mange slankelystne til at skrue op for indtaget af proteiner og helt ned for kulhydraterne. Men de videnskabelige beviser for de mange proteiners værdi for vægttab er små - specielt når det gælder overvægtige børn og unge. Overvægt hos europæiske børn og unge er et stigende problem, som Diogenes skal være med til at sætte fokus på.
»Forekomsten af fedme blandt unge danskere er steget fra 0,1 procent i 1950 til 7,4 procent sidste år, og udviklingen fortsætter desværre,« siger Arne Astrup, der ikke ønsker at løfte sløret for flere detaljer om studiet før dagens pressemøde.
På Diogenes hjemmeside kan man imidlertid læse, at den danskledede del af studiet varer 6 - 12 måneder og omfatter 350 familier fra otte lande, hvor mindst en forælder og et barn er svært overvægtige.
De voksne i forsøget starter med at gennemgå en otte ugers streng slankekur. Herefter bliver familierne tilfældigt inddelt i fem grupper, som i de resterende måneder skal følge forskellige mad-programmer. En gruppe skal eksempelvis spise mange proteiner, mens en anden skal spise kulhydrater med et højt glykæmisk indeks (GI) og en tredje med et lavt. Det glykæmiske indeks afgør, hvor hurtigt kulhydraterne optages i blodet.
Gratis mad
En gruppe af familier skal desuden under hele forløbet gratis afhente alle deres madvarer på forskningscentret, så forskerne mere nøjagtigt kan se, hvad og hvor meget familien spiser. Den nøje kontrol af kosten er et forsøg på at styrke undersøgelsens resultater. Typisk har ernæringsprojekter den svaghed, at man ikke helt præcist kan kontrollere, hvad der ryger indenbords - til forskel fra forsøg med lægemidler, hvor man giver patienterne en portion medicin.
Formand for Diogenes, professor Wim H.M. Saris fra University of Maastricht i Holland, kalder projektet stærkt innovativt.
»Mennesker har i dag svært ved selv at regulere vores indtag af mad. Derfor bliver vi som forskere nødt til at udvide vores forskning og bruge en bred tilgang af innovative metoder,« siger Wim Saris.
Genernes betydning
Resultaterne fra den danske undersøgelse skal bruges i fire andre delunder-søgelser, der blandt andet ser på genernes betydning for forekomsten af fedme og forsøger at identificere psykologiske og adfærdsmæssige mønstre, der kan forudsige, hvem der har risiko for fedme.
Forskerne vil desuden udvikle et stykke software - Orbast - som skal hjælpe læger og andet sundhedsfagligt personale med at finde ud af, hvad der kan få hr. Dam fra Danmark eller fru Bojinov fra Bulgarien til at tabe sig - ud fra deres psykologiske og/eller genetiske profil.
Den kommercielle del af projektet står fødevareselskaberne for. De skal være med til at udvikle prototyper af mad, som giver en længere mæthedsfølelse og samtidigt indeholder den rette del protein, fedt og kulhydrat - og smager godt.
Den 21. september præsenteres Diogenes projektet for de relevante EU institutioner.
