10. januar 2006, I dag - Industriens Dagblad

 

Funktionelle fødevarer klinger ikke helt i forbrugernes ører. Hvad er det egentlig, spørger mange. I Danmark er fødevarer med en sundhedsprofil ikke i høj kurs. Manglende dialog har skylden, mener eksperter på området.

 

Af Brian Martin Rasmussen

 

I Danmark kaldes fødevarer, der har fået tilsat for eksempel sundhedsfremmende eller sygdomsforebyggende ingredienser, for funktionelle fødevarer. Men forbrugere, politikere og myndigheder er stadig skeptiske.

 

FødevareIndustrien under DI og Levnedsmiddelcentret (LMC), er enige: dialogen skal forbedres, så forbrugerne ved, hvad det præcist er, de putter i munden.

 

- Vi i branchen har ikke været gode nok til at forklare, hvad det går ud på. Der er såmænd ikke så meget at være bange for, men vi skal være bedre til at forklare, hvad vi taler om. Præmisserne for diskussionen er vanskelig, og man kommer hurtigt til at tale om vitaminer i vingummibamser, fordi skeptikere af nye fødevarer til tider fokuserer meget ensidigt. Det er meget svært at få en diskussion på et ordentligt grundlag. Den kører over i et hjørne, hvor man taler forbi hinanden, siger chefkonsulent i FødevareIndustrien under DI, Henrik Schramm Rasmussen.

 

Problemer med budskabet

Også i Levnedsmiddelcentret, som koordinerer fødevareforskningen i Danmark, nikker man genkendende til, at forbrugerne i Danmark ikke ved nok om funktionelle fødevarer.

 

- Forbrugerne skal kunne se et åbenlyst gavnligt formål med det, der er sat i værk. De har svært ved at se, hvornår der ligger saglig viden bag og hvornår det er et postulat. Forbrugeren kan ikke se meningen i, at en plante kan tåle at blive sprøjtet, men de kan godt se meningen i, at en bestemt sort ikke BEHØVER at blive sprøjtet. Den ærlige kommunikation er nødvendig, så forbrugeren ikke føler sig manipuleret med. Man skal tage dialogen med forbrugeren om, hvad de selv kan se et åbenlyst behov for og det skal ske allerede før forskningen. Man kan ikke have et marked, der gør forbrugerne utrygge, siger centerdirektør i LMC, Lisbeth Munksgaard, der samtidig understreger, at hun ikke er i tvivl om, der er en fremtid for funktionelle fødevarer i Danmark.

 

Henrik Schramm Rasmussen mener ikke, at danskerne skal tvinges til kun at købe funktionelle fødevarer, men i stedet gøre dem i stand til at vælge sundere alternativer, hvis de for eksempel er overvægtige.

 

- Vi har en stærk fødevareforskning i Danmark, hvor vi har viden, teknologi og forskningsstationer. Vi ville ikke sælge det, hvis det ikke er sikkert, siger han og bakkes op af Lisbeth Munksgaard.

 

- Man tilsætter ikke noget til fødevarer uden en dokumenteret effekt og uden, at man har brug for det. Der er lavet meget seriøs forskning, som dokumenterer effekten af forskellige ingredienser i fødevarer, for eksempel bakteriekulturer eller indholdsstoffer i konkrete fødevarer, siger hun.

- Man har i Danmark en anden tilgang til, hvornår man må berige fødevarer. Der skal være en sundhedsmæssig begrundelse og reglerne i Danmark er meget strenge, og det gør det ikke lettere, siger Henrik Schramm Rasmussen og uddyber den samfundsøkonomiske relevans for, at funktionelle fødevarer bliver mere udbredt i Danmark.

 

- Vi skyder os selv i foden rent samfundsøkonomisk, hvis vi ikke får fat. Vi nøler herhjemme og lader i stedet Sverige og Finland, som allerede er godt i gang, få initiativet, siger han.